Logo Eurovision Song Contest Oslo 2010

torsdag den 27. maj 2010

Mine favoritter i semifinale 2

Efter at have overværet første generalprøve på semifinale 2 har jeg opdateret min liste over hvem der ifølge min musiksmag bør gå videre. Danmark skal bare gå videre!

Land

Kommentar fra 1. generalprøve

Indikation

Til Finalen

1

Litauen

Nummeret hedder ” Eastern European Funk”, men det burde udskiftes med ”Eastern European Junk”. Mænd i glimmerundertøj gør det ikke bedre!

Ud!

---

2

Armenien

Armenien har en af årets mest besynderlige koreografier. En krykke vand fyldes i et vandfald og fragtes rund på scenen af en danser for til sidst at blive hældt over en gigantisk abrikossten. Dette skulle gerne resultere i et abrikostræ, men træet glimrede ved sit fravær til prøven. Øvrige elementer på scenen er en gammel fløjtespiller på en sten og en jamrende kone.

Finale

X

3

Israel

Alle i Oslo er vilde med Harel Skaat, og han er da også sød. Jeg kan dog ikke mobilisere den helt store passion for dette nummer.

Finale

X

4

Danmark

Vi har den velkendte skærm på scenen, men vi har nu også nogle smarte glideplader i spil. Det gik godt til prøven. Jeg tror på Danmark!

Finale

X

5

Schweiz

Denne gyldne Toblerone-reklame har ikke rigtigt nogen målgruppe. Det tæller op, at der er Boney M hår i koret.

Ud
(På vippen)

---

6

Sverige

Anna gør det rigtigt godt, og med lysstave uddelt til publikum skal det nok give gode billeder. Jeg elsker Annas små insisterende hop på stedet.

Finale

X

7

Aserbajdsjan

Dette er en af favoritterne og det er gået godt til de øvrige prøver, men denne gang var tonerne ikke helt, hvor de skulle være. Der er lysnende trapper på scenen, og kjolen kan også en hel masse.

Finale

X

8

Ukraine

En meget dygtig sangerinde kæmper med en dårlig sang. Hun får det optimale ud af det, men materialet er for dårligt

Ud

(På vippen)

---

9

Holland

Vi har i de seneste par dage moret os meget i selskab med den Hollandske cirkussang, men i bund og grund er det noget dansk-top-gøgl.

Ud!

---

10

Rumænien

Ild og fyrværkeri præger dette nummer, som kan byde på lysende pianotangenter. Vi håber, at Oslo brandvæsen står stand by.

Finale

X

11

Slovenien

Et mærkeligt drama mellem en pige i nationaldragt og en midaldrende herre i Beatles T-shirt. Ud over at være showets grimmeste påklædning er det også utroværdigt.

Ud!

---

12

Irland

Tiden er løbet fra denne genre til grand prixet. Fremførelsen er i orden, men jeg savner en lidt bedre melodi.

Finale
(På vippen)

X

13

Bulgarien

Dårlig sang forsøges peppet op med muskuløse mænd indsmurt i glimmer. Jeg trøster gerne Bulgariens dansere, når de ryger ud torsdag aften.

Ud!

---

14

Cypern

Cypern har inviteret det lokale gymnasieband til Oslo. Alt ved denne sang virker billigt og selv guitaren holdes sammen af tape.

Ud!

---

15

Kroatien

Jeg troede først, at ”lako” var et drengenavn, men det betyder altså let, og det handler om at alt her i verden er let. Pigerne er smukke og det kan alle jo li’.

Finale
(På vippen)

X

16

Georgien

Scenen forvandles til en verden af gavebånd. Jeg kan dog ikke høre noget af sangen pga. en gigantisk vindmaskine som overdøver sangen.

Finale

X

17

Tyrkiet

En sølvrobot truer med at smadre hele Telenor Arena med laser og skærebrændere, og så viser det sig, at det i virkeligheden er Catwoman der er på spil.

Finale

X

Ingen kommentarer:

Send en kommentar