Logo Eurovision Song Contest Oslo 2010

fredag den 21. maj 2010

ESC 2010 - Fredag d. 21. maj

I dag blev så dagen, hvor jeg indtog Oslo for at være en del af grand-prix-cirkusset anno 2010. Heldigvis har jeg sluttet mig til en gruppe af erfarne grand-prix-rotter, så jeg behøver ikke at tænke så meget selv – jeg følger bare med i deres hvirvelvind af en slipstrøm. Dagen er gået med at overvære prøverne i salen, være til pressemøder og med at slikke sol på cafeteriets terrasse – vejret er pragtfuldt!

Israel og Island gør det godt på scenen, mens det ikke er gået så godt for Danmark, hvor der ikke rigtigt er styr på koreografi og kameragangen. Lyset har de heller ikke fundet helt ud af, så mon ikke der skal holdes et lille krisemøde i den danske delegation i aften. Jeg tror dog fortsat på et godt resultat for Danmark!

Hvideruslands pressemøde var ufrivilligt underholdene. Angiveligt skal to af deltagerne giftes, men da dette blev røbet på Euro Club i går var det brunetten i bandet, der var involveret, mens det til dagens pressemøde var blondinen. Det lygter fælt at mediestunt!

I aften følger jeg i slipstrømmen af grand-prix-veteranerne, og jeg forventer at det betyder at jeg ender på Euro Club.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar